Først blev det vores køkken, vi bragte med udenfor. Udekøkkener blev populære, og snart havde de fleste husejere udendørskøkkener. Nu er det stuens tur. Sofaer, gulvtæpper og lænestole som egner sig til udendørsbrug, er et fænomen, man ser i et hvert bolighus med respekt for sig selv. Vi danner oaser, som emmer af ro, afslappethed og signalere at her hænger vi ud og slapper af.
Vi ser det også på caféer i de større byer, her er loungestilen rykket udendørs, og vi ligger i sofaer, liggestole og sidder på gulvpuder, når vi mødes over en cafe latte. Man kan jo undre sig over, at denne trend er så stor i Danmark, hvor vejret mildest talt ikke byder på mange dage, hvor man rent faktisk kan ligge og dase udendørs. Jeg tror det netop det er derfor, at vi er så begejstrede for den nye trend. Vi danskere bliver så taknemmelige for de få solskinsdage vi får, og dem vil vi nyde i fulde drag.
Jeg vil ønske jer en god weekend, forhåbentlig udendørs.






